Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på rådskade og skimmel i bjælkehus efter ejerskifte afvist

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101588Afvist / ikke realitetsbehandlet
Selskab
ETU Forsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Stikord
rådskade · skimmelsvamp · bevis · planlagt arbejde · nærliggende risiko

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring for et bjælkehus, hvor klager kort efter overtagelsen anmeldte flere rådskader og skimmelforhold. Selskabet dækkede en del af skaderne, men afviste dækning af råd under et trægulv, fordi det blev anset for at være et planlagt arbejde i forbindelse med klagers renovering af facaden, samt afviste dækning af begyndende råd og skimmel ved et vindue, da det ikke blev anset for at udgøre en nærliggende risiko for skade på træets bæreevne eller for at påvirke indeklimaet. Klager var uenig og mente, at træet allerede smuldrede, og at der ifølge en rådgivende ingeniør var fundet betydelig skimmelvækst. Nævnet vurderede ikke selv, hvem der havde ret, men fandt, at der var så stor usikkerhed om de faktiske forhold og bedømmelsen af beviserne i sagen, at den ikke var egnet til afgørelse på skriftligt grundlag. Nævnet afviste derfor sagen og henviste parterne til domstolene, hvor der er mulighed for syn og skøn og en mere grundig bevisførelse. Sagen viser, at tvister om omfanget af rådskader og deres betydning for bygningens bæreevne ofte kræver teknisk sagkyndig vurdering, som et skriftligt nævn ikke altid kan foretage tilstrækkeligt sikkert.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets afslag på rådskade og skimmel. Den forsikrede ejendom var et bjælkehus fra 2004. Klager overtog ejendommen den 1/5 2019 og anmeldte 2 måneder herefter rådskader. Under udbedringsarbejde anmeldte klager flere forhold. Selskabet dækkede udbedring af en række rådskader, men afviste at dække rådskade på undersiden af trægulv (punkt 7) med henvisning til, at der var tale om planlagt arbejde. Selskabet afviste at dække råd i træskelet under vindue i vestgavl (punkt 4) med henvisning til, at det alene var begyndende råd uden risiko for at træets bæreevne svigter. Selskabet afviste skimmelafrensning på gipsplade (punkt 4) med henvisning til, at skimlen ikke opfyldte skadesbegrebet. For så vidt angik råd/skimmel under vindue i vestgavl (punkt 4), anførte selskabet, at der var tale om påbegyndende råd, men ikke i en grad, så der var nærliggende risiko for, at træets bæreevne svigtede, og at der alene fandtes lidt skimmel på ydersiden af gipsplade, som ikke belastede indeklimaet. Klager anførte, at træet smuldrede i bunden, hvilket viste nedbrud af bæreevne, og at der ifølge rådgivende ingeniør var fundet "meget vækst" af skimmel, som kunne påvirke indeklimaet i negativ retning. For så vidt angik råd under gulv i stue/alrum og soveværelse (punkt 7) anførte selskabet, at selskabet havde tilbudt erstatning for en udbedring af facaden og givet lov til, at klager for erstatningsbeløbet kunne udføre en anden facadeløsning, at de nye vinduespartier, som klager havde valgt, var bredere end oprindeligt i forbindelse med etablering af ny klimaskærm, at dette ville skabe en kuldebro, hvis ikke fundamentet blev ændret, før der blev monteret nyt gulv, at klagers udbedringsmetode ifølge tømreren og taksatoren indebar, at der skulle ske indgreb i gulvet, at gulvet skulle skiftes i fals ved vinduerne, at gulvet ifølge klager var limet i fer og not, så det ikke kunne genbruges eller udskiftes delvist, hvorfor selskabet derfor anså udskiftning af gulvet som klagers planlagte arbejde. Klager anførte, at råd/skimmel strækte sig ind under gulvet, hvor det ikke var tiltænkt fjernet, at hvis han havde monteret vinduer i samme bredde som før, ville der være samme udfordring med skimmel/råd under gulvet, at klager selv havde stået for og løst udbedringen af kuldebroen, at der ville blive monteret en afdækning i lysningen, og at løsningen endnu ikke var udført, idet gulvet var råddent. Nævnet fandt, at der bestod en sådan usikkerhed om faktum og bedømmelsen af oplysningerne i sagen, at sagen ikke skønnedes egnet til afgørelse i nævnet på skriftligt grundlag. Stillingtagen til tvisten måtte som følge heraf i givet fald ske ved domstolene, hvor der var mulighed for syn og skøn, og hvor klagers krav ville kunne være genstand for en mere indgående bevisførelse. Det fulgte herefter af vedtægternes xxxPARAGRAPHxxx 4, stk. 3, nr. 3, at nævnet måtte afvise at afgøre sagen. xxxPARAGRAPHxxx 4 sag afvist.

Resultat

PARAGRAF 4

Søgeord

RÅD OG SVAMP, EJERSKIFTE, BEVIS, SKIMMELSVAMP, NÆRLIGGENDE RISIKO FOR SKADE, PLANLAGT ARBEJDE

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne