Stop af erhvervsevnetabsydelse efter genoptaget arbejde i egen virksomhed

Klager blev sygemeldt med stress og modtog midlertidig dækning for erhvervsevnetab, men selskabet stoppede udbetalingerne, da klager havde genoptaget arbejdet med mere end halv tid i sin egen virksomhed. Klager mente, at hans erhvervsevne fortsat var nedsat med mindst halvdelen og pointerede, at hans overskridelser af timegrænsen ofte var minimale. Nævnet fandt dog, at klager ikke havde bevist en tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen efter det tidspunkt, hvor selskabet stoppede udbetalingen. Nævnet lagde vægt på, at klager i en længere periode faktisk arbejdede gennemsnitligt 20 timer om ugen og senere op til 25 timer, samt at klager selv havde oplyst, at hans grundfærdigheder var intakte, og at han kunne udføre sit arbejde som før, blot i kortere intervaller. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab i høj grad baseres på den faktiske arbejdsindsats og egne oplysninger om funktionsniveau, og at det kan være svært at opnå fortsat dækning, hvis man reelt er i stand til at arbejde en betydelig del af normal arbejdstid, selv med visse begrænsninger.