Uenighed om erstatning for gulvskade efter utæt rør i kælder

Klager anmeldte, at trægulvet i entreen havde rejst sig, og selskabet fandt ved rørsporing en utæt samling på et rør i kælderen under entreen. Efter anerkendelse af dækning blev der foretaget affugtning og udbedring ved et eksternt firma, men gulvet blev senere løst flere steder igen. Klagers egen bygningsrådgiver konstaterede høje fugtniveauer og mente, at svigtet skyldtes en kombination af mangelfuld udtørring af beton og mangelfuld limning. Selskabet tilbød godt 116.000 kroner til omgørelse af arbejdet samt yderligere beløb til reparation af trappe, skab og genhusning. Nævnet fandt, at selskabets taksator tidligere havde givet tilsagn om dækning af løs puds på facaden, og at selskabet derfor skulle dække denne udgift, selv om det lå uden for den oprindelige rørskade. Derimod fandt nævnet ikke, at klager havde bevist, at selve udbedringsmetoden eller erstatningsopgørelsen for rørskaden i øvrigt var utilstrækkelig, og der var heller ikke grundlag for at kræve yderligere undersøgelser dækket. Klager fik derfor kun delvist medhold. Sagen viser, at et konkret dækningstilsagn fra en taksator kan binde selskabet, selv i forhold der ligger uden for den oprindelige skade, mens den generelle erstatningsopgørelse kræver, at kunden kan dokumentere konkrete mangler ved udbedringen.