Afslag på præmiefritagelse og invaliderente trods tilkendt fleksjob

Sagen handlede om, hvorvidt klager havde ret til præmiefritagelse og udbetaling af invaliderente på grund af nedsat erhvervsevne. Klager blev sygemeldt i 2013 med smerter i ryg, skulder og hoved samt svimmelhed. Selskabet ydede midlertidig dækning, men vurderede senere, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat til halvdelen eller derunder. Selv efter klager i 2017 blev tilkendt fleksjob, fastholdt selskabet afslaget. Nævnet gav selskabet medhold og lagde vægt på, at klager ikke havde bevist, at erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fremhævede, at lægelige oplysninger viste, at klager havde deltaget i et aktiveringsforløb med 20 timers ugentligt arbejde, og at skånehensyn ikke i sig selv betød, at klager var ude af stand til at arbejde halv tid på det brede arbejdsmarked. Nævnet understregede desuden, at tilkendelse af fleksjob sker efter andre og bredere kriterier end dem, der gælder for forsikringsdækning, og derfor ikke automatisk medfører ret til erstatning. Sagen viser, at det er forsikringstageren, der skal dokumentere en betydelig og varig nedsættelse af erhvervsevnen, og at kommunale afgørelser om fleksjob ikke nødvendigvis er afgørende for forsikringsselskabets vurdering.