Stop af erhvervsevnetabsdækning efter ansættelse i fleksjob

Klager blev sygemeldt i 2015 på grund af luftvejsgener efter at have været udsat for et skadeligt stof på arbejdet. Efter flere år i virksomhedspraktik blev han i 2019 ansat i fleksjob hos ægtefællens virksomhed med nedsat timetal. Selskabet havde ydet præmiefritagelse og dækning for erhvervsevnetab i flere år, men stoppede dette i 2023. Klager mente, at speciallægeerklæringer viste, at han ikke kunne arbejde mere end i sit nuværende fleksjob, og at han kun havde et mindre bierhverv af personlig glæde. Selskabet henviste til, at speciallægeerklæringen ikke viste tegn på alvorlig sygdom i hvile, og at klagers samlede arbejdstid i fleksjob og bierhverv var større end angivet. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad, og at de angivne skånehensyn ikke i sig selv udelukkede, at han kunne arbejde og tjene tilstrækkeligt i et relevant erhverv. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er klageren, der skal bevise en nedsættelse af den generelle erhvervsevne, og at skånehensyn alene ikke automatisk fører til ret til dækning.