Afslag på fortsat erstatning ved erhvervsevnetab efter piskesmæld og fleksjob

Sagen handlede om en person, der efter en trafikulykke med piskesmæld blev sygemeldt fra sit fysiske lagerarbejde og gradvist trappede arbejdstiden op og ned over en længere periode, indtil personen til sidst blev tilkendt fleksjob på 12 timer om ugen. Selskabet havde ydet præmiefritagelse og erstatning for en kortere periode, men afviste fortsat dækning, fordi det fandt, at klager kunne arbejde mere end halv tid, hvis der blev taget hensyn til de nødvendige skånehensyn. Klager mente, at helbredet ikke tillod dette, og at klager havde brugt ferie og afspadsering for at kunne fortsætte i jobbet. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagers tilstand havde stabiliseret sig, og at klager ikke havde bevist et erhvervsevnetab på mindst halvdelen. Der blev lagt vægt på, at klager i en længere periode faktisk havde arbejdet mere end halv tid, og at klagers gener som hovedpine og muskelspændinger ikke i sig selv udgjorde et tilstrækkeligt erhvervsevnetab. Sagen viser, at dokumentation af faktisk arbejdsevne over tid vejer tungt i vurderingen af erhvervsevnetab.