Uenighed om udbedringsmetode og genhusningsperiode ved gulvskade

Sagen handlede om en klager, der havde fået anerkendt en skade med revner i fuger og klinker som en pludselig skade. Under udbedringsarbejdet blev der ved et uheld slået hul i gulvvarmeslanger, som lå højere end forventet, og selskabet dækkede reparationen af disse samt en yderligere erstatning, da gulvkonstruktionen viste sig anderledes end oprindeligt antaget. Klager mente dog, at der skulle udbetales betydeligt mere i erstatning samt yderligere genhusning end de tilbudte 8 uger. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets valgte udbedringsmetode og lagde vægt på fotografier og oplysninger om, at højdeforskellen i en fordelingsgang ikke oversteg, hvad klager måtte tåle. Nævnet fandt heller ikke grundlag for yderligere genhusning, da selskabets taksator havde vurderet, at reparationen kunne udføres inden for 8 uger, og der ikke forelå oplysninger, der modsagde dette. Sagen viser, at erstatningsopgørelser ved bygningsskader ofte tager udgangspunkt i taksators vurdering af nødvendig udbedringsmetode og tidsforbrug, og at mindre gener som højdeforskelle kan være noget, forsikringstager må acceptere som led i en rimelig og teknisk forsvarlig løsning.