Erhvervsevnetab efter stress anerkendt trods tidligere afslag

Sagen omhandlede en klager, som havde flere sygemeldingsperioder, først med hjernerystelse i 2019 og senere med stress i 2021, og som til sidst blev opsagt og fik tilkendt et midlertidigt fleksjob. Selskabet afviste dækning for tab af erhvervsevne med den begrundelse, at klagers erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet gennemgik de forskellige perioder enkeltvis og fandt, at klager ikke havde bevist nedsat erhvervsevne i den første periode, men at erhvervsevnen fra tidspunktet for sygemeldingen med stress i 2021 var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fandt desuden, at denne sygemelding i det væsentlige var et tilbagefald af den tidligere lidelse, hvorfor selskabet ikke kunne beregne en ny karensperiode. For en senere periode fandt nævnet derimod, at klager ikke havde bevist tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen, blandt andet fordi klager havde genoptaget arbejde på over halv tid og var arbejdsprøvet inden for sit hidtidige fagområde. Klager fik derfor kun delvis medhold. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab ofte kræver en detaljeret gennemgang af de enkelte perioder, og at tilbagefald af en tidligere lidelse kan have betydning for beregningen af karensperioder.