Klage over renter og advokatudgifter efter dykkerulykke med mén

Klager havde været involveret i en dykkerulykke og pådraget sig dykkersyge, hvilket senere blev vurderet til en méngrad på 5 procent af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Tvisten handlede om, hvorvidt selskabet skulle betale renter fra et tidligere tidspunkt end det, der faktisk blev udbetalt fra, samt om selskabet skulle dække udgifter til klagers bistand under sagsbehandlingen. Klager mente, at hans tilstand havde været stationær allerede i oktober 2021, og at selskabet derfor kunne have vurderet méngraden tidligere, samt at sagsbehandlingen havde påført hans repræsentant en unødig arbejdsbyrde. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale renter fra et tidligere tidspunkt end det allerede fastsatte, og kunne heller ikke kritisere den anvendte rentesats efter rentelovens regler. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække udgifter til klagers bistand, henset til sagens karakter og udfald. Selskabet fik derfor medhold på alle punkter. Sagen viser, at det kan tage tid at få fastsat en endelig méngrad, særligt når sagen involverer eksterne myndigheder som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og at renter typisk beregnes fra det tidspunkt, hvor det nødvendige beslutningsgrundlag forelå, ikke nødvendigvis fra det tidspunkt skadelidte selv mener tilstanden var stabil.