Erhvervsevnetab og sygedagpenge i sag om multipel sklerose

Sagen drejede sig om en mand, der blev sygemeldt i forbindelse med udredning for multipel sklerose, og som senere krævede dækning ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse for en periode, hvor selskabet havde afvist ydelserne. Efter en periode med fuld løn overgik han til sygedagpenge udbetalt via sin arbejdsgiver, og han fratrådte senere sin stilling. Selskabet mente, at kravet om et indtægtstab på mindst halvdelen først var opfyldt fra det tidspunkt, han fratrådte, fordi han indtil da havde en indtjening svarende til mere end halvdelen af sin tidligere løn. Klager mente derimod, at det afgørende var, at han reelt kun modtog sygedagpenge og ikke løn for udført arbejde. Ankenævnet gav klager medhold og fastslog, at sygedagpenge er en offentlig ydelse, som ikke kan sidestilles med indtægt optjent ved egen arbejdskraft, med henvisning til en tidligere højesteretsdom. Selskabet skulle derfor anerkende erhvervsevnetabet fra det tidspunkt, han overgik til sygedagpenge, og udbetale ydelser i overensstemmelse hermed. Sagen illustrerer, at det er den faktiske arbejdsindsats og ikke blot indtægtens størrelse, der er afgørende ved vurderingen af erhvervsevnetab, og at offentlige ydelser som sygedagpenge ikke automatisk tæller som egen indtjening.