Afslag på ulykkesdækning for diskusprolaps efter tungt arbejde

Klagen drejede sig om afslag på dækning for en diskusprolaps, som klageren mente var opstået som følge af en pludselig hændelse under tungt fysisk arbejde. Klageren anførte, at hun fik et pludseligt stød gennem kroppen under arbejdet, mens selskabet afviste, at der var tale om et ulykkestilfælde i forsikringens forstand, og i stedet vurderede det som en belastningsskade opstået over tid. Selv om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde anerkendt skaden som en arbejdsskade og fastsat et varigt mén, var dette ikke afgørende for, om der forelå en ulykke efter forsikringsbetingelserne. Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at der var sket en pludselig hændelse. Det blev lagt til grund, at klagerens smerter først opstod nogle dage efter arbejdet, hvilket ikke opfyldte kravet om en pludselig, udefra kommende begivenhed. Sagen viser, at der er en vigtig forskel mellem, hvad der anerkendes som arbejdsskade af det offentlige system, og hvad der dækkes som ulykke efter en privat ulykkesforsikring. Det er afgørende, hvordan og hvornår symptomerne opstår, og hvad der bliver oplyst i de tidligste anmeldelser og lægelige undersøgelser. Konsekvente og tidlige beskrivelser af hændelsesforløbet er derfor centrale for at kunne dokumentere et krav om ulykkesdækning.