Tvist om erstatningens størrelse for isolering skadet af mår

Sagen handlede om en husejerforsikring, hvor en husmår havde skadet isoleringen under tagpladerne. Klager og selskab var uenige om skadens omfang og dermed erstatningens størrelse. Klagers tømrer udarbejdede en termografisk rapport, som konkluderede, at skaderne var omfattende, og at hele taget måtte udskiftes. Selskabets rådgivningsfirma udarbejdede en anden termografisk rapport, som viste et langt mindre skadesomfang. Selskabet tilbød først 10.000 kroner og senere 15.000 kroner til fuld og endelig afgørelse. Klager afviste tilbuddet og ønskede i stedet syn og skøn eller at selskabet lod håndværkere løbende afdække og udbedre skaden. Ankenævnet fastslog, at det er klager, der har bevisbyrden for, at en skade er mere omfattende end det, selskabet har lagt til grund. Nævnet fandt, at klager ikke havde løftet denne bevisbyrde, og at klagers egne fotografier ikke i sig selv beviste, at selskabets rapport var forkert. Selskabet fik derfor medhold i sin erstatningsopgørelse. Sagen viser, at det ikke er nok at fremlægge en modstridende rapport for at få tilkendt en højere erstatning. Man skal kunne dokumentere, at det faktiske skadesomfang er større end det, selskabet har vurderet, og uenighed mellem to tekniske rapporter afgøres ikke automatisk til fordel for kunden.