Krav om erstatning for forværret mengrad afvist som forældet

Klager blev udsat for et voldeligt overfald mange år tidligere, som medførte varige mavegener, og fik i den forbindelse udbetalt en acontoerstatning baseret på en fastsat mengrad. Flere år senere blev det i en vejledende udtalelse fra en offentlig myndighed vurderet, at klagers gener havde udviklet sig til en højere mengrad end tidligere fastsat. Klager rettede derfor fornyet henvendelse til selskabet med krav om erstatning for forværringen, men selskabet afviste under henvisning til, at kravet var forældet. Klager mente, at forældelsesfristen først skulle løbe fra det tidspunkt, hvor den nye vurdering blev foretaget, da han ikke tidligere havde grund til at tro, at hans gener var blevet værre. Nævnet var ikke enig og fandt, at klager mere end tre år før sin fornyede henvendelse havde eller burde have haft kendskab til forværringen, blandt andet fordi der flere år forinden var planlagt en operation, og fordi journalen viste, at klager havde henvendt sig med kroniske og uudholdelige smerter i maven. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at forældelsesfristen for krav om forværring løber fra det tidspunkt, hvor man med rimelighed burde have indset, at generne var forværret, og ikke først fra en senere formel lægelig vurdering.