Afslag på dækning af rygbrud fra montering af emhætte i 2005

Klager anmeldte i 2022 en rygskade, som han mente stammede fra en hændelse i 2005, hvor han monterede en emhætte i en akavet stilling. Han fik senere ved en MR-skanning påvist en kompressionsfraktur. Selskabet afviste dækning, primært fordi kravet var forældet, og subsidiært fordi der ikke var tale om et ulykkestilfælde, og fordi der ikke var dokumentation for årsagssammenhæng mellem hændelsen og klagers gener. Nævnet fandt, at forældelsesfristen som udgangspunkt løb fra 2008, hvor klager fik foretaget MR-skanningen og dermed burde have vidst, at han kunne have et krav. Nævnet vurderede dog, at selskabets brev i 2023, hvor det tilbød at forelægge sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, gav klager en berettiget forventning om, at selskabet ikke ville påberåbe sig forældelse, og fristen blev derfor forlænget i henhold til forældelsesloven. Alligevel fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at et ulykkestilfælde var årsag til hans gener, og selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er afgørende at anmelde skader hurtigt, og at selskabers kommunikation kan have betydning for forældelsesfrister, men at det stadig er forsikringstageren, der skal bevise årsagssammenhængen mellem en hændelse og senere helbredsproblemer.