Afslag på dækning af efterisolering, skimmel og facadebehandling
- Selskab
- Dansk Boligforsikring
- Stikord
- skimmelsvamp · isolering · facade · dampspærre · bevis · byggeskade
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om afslag på dækning under en ejerskifteforsikring for en ejendom fra 1809. Klager gjorde gældende, at forsatsvægge var efterisoleret forkert med dampspærre af plastik, at der var skimmelsvamp, og at facaden var behandlet med uegnet plastmaling og cementmørtel, som Slots- og Kulturstyrelsen frarådede for ældre huse. Klager krævede dækning af omfattende udbedringsarbejder både indvendigt og udvendigt. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at efterisoleringen nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende gamle bygninger, og lagde vægt på, at isoleringen var udført i 2004 uden efterfølgende skade i forsikringens forstand. Hvad angik skimmelsvamp, viste en prøve, at skimmelfloraen overvejende var uproblematisk med kun en mindre overrepræsentation af en bestemt svampeart, hvilket ikke udgjorde et massivt angreb. Vedrørende facaden fandt nævnet, at en vedligeholdelsesmæssig standard, som ikke var optimal, ikke i sig selv udgjorde en dækningsberettiget skade for en ejendom af denne alder. Selskabet fik derfor medhold i alle punkter. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer kun dækker skader, der afviger væsentligt fra, hvad man kan forvente af en bygning af samme alder og stand, og at bevisbyrden for dette ligger hos klager.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over selskabets afslag på dækning. Klager overtog den forsikrede ejendom, der var fra 1809, den 1/6 2022. Klager anmeldte den 13/4 2023, at to forsatsvægge var efterisoleret forkert med skadelige konsekvenser, da de var sat op med dampspærre af plastik, og at husets ydervægge var malet med plastmaling, hvilket Slots- og Kulturstyrelsen frarådede, da det ikke var diffusionsåbent. Klager krævede, at selskabet dækkede "sanering af væggene. Genetablering af efterisolering efter nugældende anvisninger. Montering af stikkontakter. Malearbejde" og udvendigt "fjerne cementmørtel og acrylmaling, rep. af murværk og maling af vægge med silicatmaling". Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der var forhold ved efterisoleringen af væggene i værelset, herunder at der var anvendt dampspærre af plastik, der nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at ejendommen var fra 1809, at væggene i værelset efter det oplyste var efterisolerede i 2004, og at der var ikke sket skade på ejendommen i ejerskifteforsikringens forstand som følge af den måde, som væggene var efterisolerede på. Hvad angik skimmelsvamp fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at skimmelforekomsten var en følgeskade til en dækningsberettigende skadeårsag på bygningen. Spørgsmålet var herefter, hvorvidt der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Nævnet fandt derfor, at skimmelforekomsten ikke i sig selv udgjorde en dækningsberettigende skade. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af den fremlagte skimmelprøve, at "skimmelsvampefloraen på P1 og P2 er overvejende sædvanlig og uproblematisk. Der ses dog en mindre overrepræsentation af Aspergillus der indikerer, at indeklimaet i lettere grad belastes af skimmelsvamp". Hvad angik facaden fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at det forhold, at facaden var malet med acrylmaling og pudset med cementmørtel, udgjorde skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde blandt andet vægt på de fremlagte fotografier, at ejendommen var fra 1809, og at en køber efter nævnets opfattelse ikke kunne forvente, at vedligehold af facader gennem årene var foretaget optimalt. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at det anmeldte forhold adskilte sig nævneværdigt fra forholdene ved tilsvarende ejendomme af samme alder. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
EJERSKIFTEFORSIKRING, ISOLERING, SKIMMELSVAMP, FACADE, DAMPSPÆRRE, FEJLBEHANDLING
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til klager
Uenighed om omfang af mørnede fuger på facaden
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde overtaget en ejendom fra 2007 i 2020.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for utæt skorsten i sommerhus
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring for et sommerhus fra 1974, hvor klager efter overtagelsen konstaterede, at skorstensinddækningen var utæt og …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ejerskifteforsikring ved skimmelsvamp og bygningsfejl i tilbygninger
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom med to tilbygninger fra 1998 og 2005 anmeldte flere byggetekniske forhold, herunder en …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af krakelerede facader nævnt i tilstandsrapport
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 2009 fik afvist dækning for skader på facaden.
- EjerskifteforsikringAfvist / ikke realitetsbehandlet
Tvist om forlig og sætningsskader i gulve, facader og tag afvist
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring, hvor klager krævede dækning for omfattende sætningsskader i både gulve, vægge, facader, gavle og …