Afslag på fortsat erhvervsevnetab efter fleksjob og kognitive gener

Sagen drejede sig om afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne. Klager blev sygemeldt grundet psykisk belastning og stress og fik senere konstateret iskæmiske læsioner i hjernen. Efter en praktikperiode med reduceret arbejdstid blev hun tilkendt fleksjob med en vurderet arbejdsevne på under fem timer om ugen. Selskabet havde ydet midlertidige ydelser og præmiefritagelse i en periode, men stoppede udbetalingerne, da man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet fandt, at klagers tilstand var stationær på det tidspunkt, selskabet traf sin afgørelse, og at klager ikke havde bevist en tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen efter dette tidspunkt. Der blev lagt vægt på, at klager ikke længere modtog psykologisk eller psykiatrisk behandling eller tog antidepressiv medicin, samt at en neurolog vurderede, at de påviste hjerneforandringer ikke fuldt ud kunne forklare de fortsatte symptomer. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab beror på en samlet lægelig og faktisk vurdering på et konkret tidspunkt, og at det er klageren, der skal bevise en fortsat væsentlig nedsat erhvervsevne for at opretholde retten til ydelser.