Afslag på erhvervsevnetab og præmiefritagelse trods fleksjob

Sagen handlede om en klager, der efter langvarig sygdom med fibromyalgi og kroniske smerter søgte dækning for erhvervsevnetab og præmiefritagelse fra sin pensionsforsikring. Klager havde gennem flere år forsøgt at komme tilbage i arbejde gennem forskellige praktikforløb med nedsat timetal, og endte i fleksjob med 12 timer om ugen. Selskabet afviste at yde yderligere dækning, da man vurderede, at klagers erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen i forsikringens forstand. Ankenævnet var enig med selskabet i, at det var korrekt at overgå fra en vurdering af midlertidig til generel erhvervsevne, da klagers tilstand var stationær. Nævnet lagde afgørende vægt på de lægelige og kommunale oplysninger, som ikke beskrev helbredsgener, der var uforenelige med at arbejde mindst halv tid, hvis der blev taget de rette skånehensyn. Klager kunne derfor ikke bevise sin ret til dækning, og selskabet fik medhold. Sagen viser, at det er den forsikrede, der skal bevise omfanget af sit erhvervsevnetab, og at vurderingen sker ud fra, hvad man kunne udføre med relevante skånehensyn, ikke hvad man faktisk har opnået i praksis gennem arbejdsprøvning. Sagen illustrerer også, at selskaber har ret til at overgå fra midlertidig til generel vurdering, når tilstanden er stabil.