Afvist erstatning for skuldersmerter efter bustur i udlandet

Klager søgte erstatning efter en hændelse i udlandet, hvor en bus, hun sad i som passager, kørte ind i et autoværn. Hun oplevede efterfølgende smerter i venstre skulder og mente, at disse skyldtes ulykken. Hendes forklaring om skadeforløbet ændrede sig imidlertid over tid, idet hun i 2023 gav en anden beskrivelse af, hvordan skaden var opstået, end hun havde gjort i 2021. Selskabet afviste at dække, da klager efter deres opfattelse ikke havde bevist, at ulykken var årsag til hendes vedvarende skuldersymptomer. Der manglede desuden såkaldte brosymptomer, som normalt understøtter en sammenhæng mellem en ulykke og senere gener, og en ultralydsscanning viste forandringer, der blev vurderet som aldersbetingede snarere end opstået ved et traume. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de tidsnære lægejournaler beskrev, at klager havde det fint med skulderen kort efter hændelsen, men fik nye smerter senere efter træning, samt at en senere undersøgelse viste en frossen skulder og ikke tegn på et traume. Sagen viser, hvor afgørende tidsnære lægelige oplysninger og konsistente forklaringer er, når man skal dokumentere en sammenhæng mellem en ulykke og senere helbredsgener.