Uenighed om årsag til tæring i betondæk efter tidligere vandskade

Sagen handlede om en klager, der fik afslag på dækning for skader på et betondæk i sin bolig. Klager havde tidligere fået erstattet en vandskade fra utæt tag i 2020, men da han senere ville udskifte gipsplader, viste det sig, at isoleringen var fugtig, og at armeringsjernet i betonen var tæret og porøst. Selskabet anerkendte skaden på det nedhængte loft, men afviste at dække skaden på selve betondækket, da man mente, at tæringen skyldtes andre og ældre forhold end den erstattede vandskade. Klager krævede godt 109.000 kroner til udbedring og sagkyndig bistand. Der var uenighed mellem de sagkyndige rapporter, som parterne hver især havde indhentet, om hvorvidt tæringen skyldtes den tidligere vandskade eller var opstået over mange år af andre årsager. Fordi der var så stor faglig uenighed om skadesårsagen, fandt Ankenævnet, at sagen ikke egnede sig til at blive afgjort på skriftligt grundlag. Nævnet vurderede, at der var behov for syn og skøn ved domstolene, hvor en skønsmand kan afgive mundtlig forklaring og blive udspurgt, hvilket ikke er muligt i en nævnsbehandling. Sagen blev derfor afvist fra nævnet uden en egentlig afgørelse om, hvem der havde ret. Lærdommen er, at tvister om komplicerede skadesårsager med modstridende tekniske vurderinger ofte må afgøres af domstolene og ikke af et ankenævn.