Uenighed om erstatning til nyt tag efter vandskade og insektskade
- Selskab
- Alka Forsikring
- Stikord
- vandskade · dækningstilsagn · planlagt renovering · stillads · erstatningsopgørelse
Hvad sagen handlede om
Klager havde anmeldt en vandskade, hvor det viste sig, at der var utæthed omkring en skorstensinddækning samt råd- og insektskader på spær i tagrummet. Selskabet anerkendte dækning for følgeskader efter udbedring af utætheden, dækkede en del af udgifterne til stillads samt reparation af hovedparten af de skadede spær, men afviste at dække udgifter til nedtagning og opsætning af nyt tag samt fuld dækning af stilladsudgifter. Klager mente, at selskabet havde givet tilsagn om at dække disse udgifter i forbindelse med en større renovering, han alligevel skulle have foretaget. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Det blev lagt til grund, at klager allerede havde planlagt en større renovering, herunder udskiftning af taget, inden skaden opstod, og at forsikringsbetingelserne undtog dækning af udgifter, som klager under alle omstændigheder skulle have afholdt som følge af en planlagt renovering. Klager kunne heller ikke dokumentere, at der var givet konkret tilsagn om fuld dækning af de omtvistede poster. Sagen viser, at forsikringsdækning kan begrænses, når en skade opdages i forbindelse med et allerede planlagt renoveringsprojekt, og at det er vigtigt at få eventuelle dækningstilsagn bekræftet skriftligt fra selskabet.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på erstatning for demontering af tag, påmontering af tag, udgifter til nyt tag samt fulde udgifter til opsætning af stillads. Klager anmeldte den 2/12 2022, at han havde opdaget en vandskade, og at der var trængt vand ind på loftet og at spærene var rådne. Selskabet besigtigede ejendommen den 19/12 2022. Taksatoren konstaterede, at der var tale om utæthed omkring skorstensinddækning, og at der var tale om råd/insektskade på spærene i tagrummet. Selskabet rekvirerede rådgivningsvirksomhed1 til at besigtige ejendommen den 7/2 2023. Der blev foretaget ny besigtigelse den 1/3 2023. Selskabet afviste dækning for utæthed i skorstensinddækning, men anerkendte at følgeskader var dækket, når utætheden var udbedret. Selskabet meddelte dækning for følgeskader af vandindtrængen ved skorstensinddækning. Selskabet meddelte dækning til nyt gulv på spidsloftet pr. kulance og dækning for 25 procent af udgifter til stillads. Selskabet meddelte dækning for udbedring af 8 ud af 11 spær samt udbedring af rådskadede dele af trempelremmen. Klager anførte, at selskabet havde givet dækningstilsagn til at dække udgifter til stillads og demontering og påsætning af tag. Klager anførte, at hans entreprenør og selskabet aftalte, at tagsten og gulv på loftet ville være fjernet forud for besigtigelse 1/3 2023. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om ikke at dække udgifter til nedtagning og påmontering af tag samt afslag på udgifter til nyt tag. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager havde iværksat en større renovering af ejendommen, der omfattede udskiftning af taget, og at det fulgte af forsikringsbetingelsernes punkt 14.6., at forsikringen ikke dækkede udgifter, som klager allerede skulle have betalt som følge af en planlagt renovering før skaden. Nævnet fandt, at klager ikke havde godtgjort, at selskabet havde givet ham eller hans entreprenør tilsagn om at dække udgifter til nedtagning af tag, montering af tag, hel eller delvis dækning af nyt tag eller fuld erstatning for udgifter til stillads. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om at dække 25 procent af omkostningerne til stillads. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
DÆKNINGSTILSAGN, ERSTATNINGSOPGØRELSE, INSEKTSKADE, HUSEJERFORSIKRING, VANDSKADE, PLANLAGT ARBEJDE
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- HusforsikringMedhold til klager
Uenighed om udbedring af køkkenfronter efter rørbrud
Sagen handlede om en vandskade i et 17 år gammelt køkken, hvor et rørbrud havde ødelagt elementer med lyse bøgetræsfronter, som ikke længere kunne fås fra …
- HusforsikringMedhold til selskabet
Afslag på udskiftning af alle rør i badeværelse efter vandskade
Sagen handlede om omfanget af dækning efter en anmeldt vandskade, hvor der var konstateret en utæthed i et rør på et badeværelse.
- HusforsikringMedhold til selskabet
Byggeskadeforsikring afviste dækning som følge af forældelse
Sagen omhandlede krav om dækning for byggeskader i et hus, klager havde overtaget som nyt i 2015.
- HusforsikringMedhold til klager
Uenighed om erstatning for vandskade i kælder fra utæt stikledning
Sagen handlede om en vandskade i en kælder, som opstod ved en stikledning, og hvor der var uenighed om erstatningens størrelse.
- HusforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af gulv og etageadskillelse ved byggeskade
Sagen drejede sig om en byggeskadeforsikring tegnet i forbindelse med opførelse af en bygning i 2011.