Afslag på dækning af tandskade opstået ved brug af tandtråd

Klagen omhandlede en stifttand, der var faldet ud i forbindelse med brug af tandtråd. Selskabet afviste at dække skaden med den begrundelse, at det ikke udgjorde et ulykkestilfælde efter forsikringsbetingelserne, og at tanden i forvejen havde et behandlingsbehov. Ankenævnet var enig i selskabets vurdering og lagde vægt på, at brugen af tandtråd ikke kunne betragtes som en ulykkeshændelse i forsikringsmæssig forstand. Nævnet vurderede desuden, at en så almindelig og lidt belastende hændelse som brug af tandtråd ikke var egnet til at forårsage rodfraktur på en rask, sund tand, og at skaden derfor snarere måtte tilskrives en forudbestående svaghed i tanden. Der blev også lagt vægt på, at tanden allerede havde et behandlingsbehov forud for hændelsen. På denne baggrund fik selskabet medhold i afslaget. Sagen illustrerer et generelt princip inden for ulykkesforsikring, nemlig at der skal være en egentlig udefrakommende, pludselig hændelse for at noget kan betegnes som et ulykkestilfælde, og at skader, der opstår i forbindelse med almindelige, hverdagslige handlinger uden ekstraordinær påvirkning, typisk ikke er dækket, især hvis der samtidig er tale om en tand eller kropsdel med forudbestående svaghed eller sygdom.