Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Ulykkesforsikring

Publiceret Opdateret

Definition

Dækker økonomisk tab ved personskader som følge af en pludselig udefrakommende begivenhed, altså en ulykke. Den kan dække hospitalsudgifter, mén-erstatning og dødsfald.

Hvad det betyder i praksis

En ulykkesforsikring dækker økonomisk tab, som opstår efter en pludselig og udefrakommende begivenhed, altså en ulykke. Det kan for eksempel være et fald, en trafikulykke eller en anden pludselig hændelse, der rammer kroppen udefra. Forsikringen kan dække forskellige ting afhængigt af vilkårene, herunder udgifter i forbindelse med behandling, erstatning for varigt mén og udbetaling ved dødsfald.

Det centrale i vurderingen er, om skaden faktisk skyldes en ulykke, og ikke for eksempel sygdom, slid eller noget, personen selv har fremkaldt ved grov uforsvarlighed. Denne sondring går igen i mange sager, fordi forsikringsselskaberne ofte undersøger, om der er en anden forklaring på skaden end en ulykke.

Sådan vurderer nævnet

I sagerne om ulykkesforsikring lægger Ankenævnet vægt på, hvad der objektivt kan dokumenteres om hændelsesforløbet og årsagen til skaden. I en sag om dødsfald, hvor obduktionen viste en meget høj promille, lagde nævnet afgørende vægt på, at den stærke dokumentation for beruselse skabte en formodning for, at selvforskyldt beruselse var hovedårsagen til dødsfaldet, og selskabet fik medhold i at afvise udbetaling (AFI 97009).

I en anden sag, hvor en mand faldt i en cykelkælder og fik en hjerneblødning, anerkendte nævnet først, at der var tale om et ulykkestilfælde, fordi faldet var en pludselig hændelse, og selskabet ikke havde bevist, at faldet skyldtes hans øvrige sygdom. Alligevel fik selskabet medhold, fordi mengraden ikke var fastsat, før manden døde, og retten til mengodtgørelse derfor ikke kunne gå i arv (AFI 95277).

Et gennemgående træk i sagerne er, at det er den forsikrede eller de efterladte, der skal godtgøre, at der er tale om en ulykke omfattet af forsikringen, og at eventuelle følger som mén er dokumenteret på det rette tidspunkt. Dette bevisprincip går igen også uden for ulykkesforsikring, for eksempel i sager om andre former for kaskodækning, hvor det ligeledes er forsikringstageren, der skal bevise, at skaden skyldes en dækningsberettigende hændelse og ikke andre forhold som slid (AFI 99010).

Dette bør du være opmærksom på

Hvis du vil gøre et krav gældende under en ulykkesforsikring, er det vigtigt at kunne dokumentere selve hændelsesforløbet klart. Det gælder både hvordan skaden opstod, og hvornår den skete. Det er også vigtigt at få eventuelle varige mén vurderet og fastsat så tidligt som muligt, fordi retten til mengodtgørelse normalt forudsætter, at mengraden kan fastsættes, mens personen er i live.

Hvis dødsfaldet eller skaden kan hænge sammen med alkohol eller andre selvforskyldte forhold, bør man være opmærksom på, at stærk lægelig dokumentation som en høj promille kan få afgørende betydning for, om selskabet kan afvise dækning med henvisning til selvforskyldt beruselse.

Eksempel

En mand blev fundet død i sit hjem, og obduktionen viste en meget høj promille kombineret med mad i luftvejene. Selskabet afviste at udbetale dødsfaldsdækning under ulykkesforsikringen med henvisning til, at selvforskyldt beruselse var hovedårsagen til dødsfaldet. Ankenævnet lagde afgørende vægt på den meget høje promille, som skabte en formodning for, at beruselsen var hovedårsagen. Selskabet fik derfor medhold i afslaget (AFI 97009).

Ofte stillede spørgsmål

Hvad forstås ved en ulykke i en ulykkesforsikring?

En ulykke er typisk en pludselig og udefrakommende begivenhed, der medfører personskade, for eksempel et fald eller en trafikulykke. Det afgørende er, at skaden ikke skyldes sygdom eller almindeligt slid, men en konkret ydre hændelse. Selskaberne undersøger ofte grundigt, om der er en anden forklaring end en ulykke, før de udbetaler erstatning.

Kan et selskab afvise dækning, hvis alkohol var involveret?

Ja, hvis der er stærk dokumentation for, at selvforskyldt beruselse var hovedårsagen til ulykken eller dødsfaldet, kan selskabet afvise dækning. I en sag lagde nævnet afgørende vægt på en meget høj promille målt ved obduktion, hvilket skabte formodning for, at beruselsen var hovedårsagen (AFI 97009).

Hvem skal bevise, at en skade skyldes en ulykke?

Det er som udgangspunkt den forsikrede eller de efterladte, der skal bevise, at skaden skyldes en pludselig og udefrakommende hændelse omfattet af forsikringen. Uden tilstrækkelig dokumentation kan selskabet lovligt afvise kravet, som det blandt andet ses i sager om bevis for hændelsesforløb (AFI 99010).

Kan mengodtgørelse udbetales, selvom personen er død?

Kun hvis mengraden allerede er fastsat, mens personen var i live. Hvis personen dør, før mengraden kan fastsættes, kan retten til godtgørelse ikke overføres til de efterladte, selvom selve hændelsen anerkendes som en ulykke. Det viser en sag om et fald i en cykelkælder (AFI 95277).

Dækker ulykkesforsikringen altid, hvis der er sket en pludselig hændelse?

Ikke nødvendigvis. Der skal både være tale om en pludselig og udefrakommende hændelse, og skaden skal kunne henføres til denne hændelse frem for til sygdom eller andre forhold. Selskabet kan afvise dækning, hvis det kan sandsynliggøre, at en anden årsag var afgørende for skaden eller dødsfaldet.

Afgørelser om ulykkesforsikring

Hele arkivet

Denne tekst er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens på grundlag af de angivne kilder og er gennemgået redaktionelt før offentliggørelse. Indholdet er generel information og erstatter ikke juridisk rådgivning i din konkrete sag.

Relaterede begreber