Uenighed om mengrad efter håndledsskade med forudbestående slidgigt

En klager, der var faldet og havde taget fra med hånden, fik konstateret svær slidgigt og en mindre fraktur i en håndledsknogle. Selskabet vurderede det varige men til under 5 procent, mens klager mente, at menet burde fastsættes til enten 5 eller 8 procent uden fradrag for den forudbestående slidgigt. Klager anførte, at han ikke havde haft smerter før ulykken, at smerterne opstod samtidig med ulykken, og at han havde gået i seks uger med et ubehandlet brud, hvilket kunne have forværret tilstanden. Selskabet fastholdt sin vurdering med henvisning til en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og mente, at klagers nuværende gener hovedsageligt skyldtes de forudbestående slidgigtforandringer og ikke selve ulykken. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at han som følge af ulykken havde fået et varigt men på 5 procent eller derover, og kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Sagen illustrerer, at det er den forsikrede, der skal bevise sammenhængen mellem en ulykke og et opstået men, særligt når der samtidig foreligger forudbestående sygdomme eller slid, der kan forklare generne. Uklarhed om, hvor stor en del af generne der reelt skyldes ulykken, går ud over klager i en sådan sag.