Afvist ansvarsdækning for vandskade fra utæt afspærringsventil

Sagen omhandlede en vandskade, der opstod, da klagers svigerfar skulle udskifte et taparmatur i køkkenet, men en afspærringsventil svigtede, hvorved vand løb ned i både klagers egen og underboens lejlighed. Ejerforeningen afholdt udgifter til skadeudbedring og krævede efterfølgende beløbet betalt af klager, fordi udgiften lå under ejerforeningens selvrisiko, og fordi ejerforeningens vedtægter placerede vedligeholdelsespligten for lukkehanerne hos klager. Klager blev stævnet og søgte dækning under sin ansvarsforsikring, men selskabet afviste med henvisning til flere forhold, herunder at der ikke kunne ske identifikation mellem klager og svigerfaren, og at forsikringen ikke dækkede ansvar, der udelukkende bygger på aftaler. Ankenævnet fastslog først, at man ikke kan blive ansvarlig for skade på ting, man selv ejer, hvorfor skader i klagers egen lejlighed ikke var dækket. For skader i underboens lejlighed og fælles bygningsdele fandt nævnet derimod, at klagers eventuelle ansvar skulle bedømmes efter almindelige erstatningsregler uden for kontrakt, kombineret med vedtægternes bestemmelse om vedligeholdelsespligt. Selskabet kunne derfor ikke afvise dækning med henvisning til undtagelsen om aftalebaseret ansvar. Selskabet skulle derfor dække den del af skaden, der ikke vedrørte klagers egen ejendom. Sagen viser, at ansvarsforsikringer typisk ikke dækker skader på egne ejendele, men kan dække erstatningsansvar for skader på andres ejendom, selv når kravet også har en aftalemæssig baggrund.