Afslag på ulykkesforsikring efter rygskade ved løft på arbejdet

Klager havde anmeldt, at hun fik et knæk i ryggen ved et løft på arbejdet, hvilket medførte skader i ryg og ben. Sagen blev anerkendt som en arbejdsskade med et varigt men på fem procent, dog med fradrag for forudbestående osteoporose og lændesmerter. Klager ønskede desuden erstatning fra sin private ulykkesforsikring. Selskabet afviste, fordi der ikke var tidsnær lægelig dokumentation for et ulykkestilfælde, og fordi vurderingen i arbejdsskadesager og ulykkesforsikringssager ikke er den samme. Der var også uoverensstemmelse om, hvornår arbejdsskaden faktisk blev anmeldt. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes gener skyldtes et dækningsberettiget ulykkestilfælde. Nævnet lagde særlig vægt på, at hændelsen først blev nævnt i journalen omkring to måneder efter den påståede dato, og at klager havde forudbestående lidelser i ryggen samt alene fik konstateret degenerative forandringer og slidgigt efter hændelsen. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er afgørende for udfaldet af en ulykkesforsikringssag, at der findes tidsnær lægelig dokumentation for selve ulykkestilfældet, og at en anerkendt arbejdsskade ikke automatisk medfører dækning under en privat ulykkesforsikring.