Afslag på ydelser for psykisk sygdom uden ulykkestilfælde

Sagen handlede om en klager, der havde søgt om udbetaling af helbredsbetingede ydelser fra sin pensionsordning på grund af tab af erhvervsevne som følge af psykisk sygdom. Selskabet afviste kravet, fordi det vurderede, at klager ikke havde godtgjort, at hun havde været udsat for et ulykkestilfælde efter forsikringsbetingelserne. Klagers fravær fra arbejdsmarkedet skyldtes efter selskabets opfattelse sygdom, og sygdom var ikke dækket under den ulykkesrelaterede del af forsikringen. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der ikke var omstændigheder, der kunne karakteriseres som et ulykkestilfælde. Det blev også tillagt betydning, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde anerkendt klagers psykiske sygdom som en arbejdsskade i forbindelse med et senere ansættelsesforhold, og at klagers egen advokat i den forbindelse var enig i, at der var tale om en erhvervssygdom og ikke en ulykke. Sagen viser, at det har stor betydning, om en helbredsmæssig forringelse kan karakteriseres som følge af en pludselig, ydre begivenhed (ulykke) eller som en gradvis udviklet sygdom. Forsikringer, der alene dækker ulykkestilfælde, dækker som udgangspunkt ikke sygdomsbetingede tab af erhvervsevne, uanset hvor alvorlige konsekvenserne er for den forsikrede.