Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Uenighed om erstatning for skæve gulve og revner fra sætninger

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 99787Medhold til selskabet
Selskab
Dansk Boligforsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Stikord
terrændæk · sætninger · gulve · revner · erstatningsopgørelse

Hvad sagen handlede om

Klager havde overtaget en ejendom fra 1963 og krævede dækning for skævheder i gulvet og revner i vægge, som klager mente skyldtes sætninger i terrændækket. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at forholdene ved terrændækket eller gulvenes skævhed på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade. Nævnet lagde vægt på, at sætninger normalt aftager over tid, og at ejendommens alder talte imod, at der skulle udestå betydelige restsætninger. Klager havde heller ikke fremlagt sagkyndig dokumentation for fremtidige sætninger, og gulvskævheden på op til 0,54 cm pr. meter blev ikke anset for at påvirke brugbarheden. Klager havde desuden anmeldt forholdet mere end 2,5 år efter overtagelsen. Hvad angik revnerne i indervæggene, fandt nævnet ikke grundlag for yderligere erstatning end det, selskabet allerede havde tilbudt, blandt andet fordi revnerne var af begrænset omfang og almindelige i ejendomme af samme alder. Selskabet fik medhold på alle punkter. Sagen viser, at det stiller store krav til dokumentation, når man som boligkøber ønsker dækning for sætningsskader og revner i ældre ejendomme, og at tidsforløbet mellem overtagelse og anmeldelse kan spille en rolle for sagens udfald.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets erstatningsopgørelse. Klager overtog den forsikrede ejendom, der var fra 1963, den 30/12 2019. Klager anmeldte den 22/9 2023, at "fundament/væg er revet fra hinanden ved væg mellem værelse og stue" og "gulvet er generelt sunket 2 cm langs facaden i værelser". Klager krævede, at selskabet dækkede "opbrydning og genetablering af nyt terrændæk og gulv i de 3 påvirkede rum, samt genetablering af bærring af evt. berørte tilstødende indervægge". Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde godtgjort, at forhold ved ejendommens terrændæk eller gulvenes skævhed på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet fandt videre, at klager ikke havde bevist, at der pågik aktuelle sætninger i et dækningsberettigende omfang af bygningen som følge af jordbundsforholdene. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at ejendommen var fra 1963, og at sætninger sædvanligvis aftog over tid, hvorfor det havde formodningen imod sig, at der skulle udestå større restsætninger i terrændækskonstruktionen. Nævnet lagde også vægt på, at klager ikke havde bevist, at forholdene nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende ejendomme af samme alder i almindelige god vedligeholdelsesstand. Nævnet lagde videre vægt på, at klager ikke ved sagkyndig rapport eller lignende havde fremlagt dokumentation for, at terrændækket fremadrettet ville sætte sig i ikke ubetydeligt omfang. Hvad angik gulvenes skævhed lagde nævnet vægt på, at der var tale om en skævhed på op til 0,54 cm pr. meter, og at klager ikke havde bevist, at skævhederne i gulvet på overtagelsestidspunktet påvirkede gulvets brugbarhed mv. Nævnet henviste til, at klager først anmeldte forholdet mere end 2,5 år efter overtagelsen, og at klager først konstaterede skævhederne i forbindelse med, at klager ville istandsætte værelserne, hvor der var væg-til-væg tæpper på gulvene. Hvad angik indervægge fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde erstatning ud over den erstatning, som selskabet havde tilbudt. Nævnet lagde blandt andet vægt på de fremlagte fotografier, og at selskabet på baggrund af besigtigelse havde anerkendt dækning for udbedring af den vandrette revne i skillevæggen mellem det østvendte værelse og stuen i form af ilægning af ekspanderende mørtel, såfremt udgiften overstiger 5.000,00 kr. Nævnet lagde også vægt på, at klager ikke havde fremlagt sagkyndig rapport eller lignende til støtte for sin påstand om, at den udbedringsmetode, som selskabet havde tilbudt, ville have en negativ effekt på bygningen. Hvad angik revnen i væggen mellem det midterste østvendte og østvendte værelse mod stue fandt nævnet, at klager ikke på det foreliggende grundlag havde godtgjort dækningsberettigende forhold herved. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af selskabets taksatorrapport at revnen blev vurderet til at være cirka 1 mm, at revner i vægge var helt almindelige i huse af tilsvarende alder, og at klager ikke havde fremlagt sagkyndig erklæring eller lignende til støtte for sin påstand om, at der var tale om en dækningsberettigende skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

EJERSKIFTEFORSIKRING, GULVE, REVNER, UDBEDRINGSMETODE

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne