Uenighed om mengrad efter skulderskade ved fald i haven

Sagen drejede sig om en kvinde, der faldt i sin have og efterfølgende fik smerter i venstre skulder. Hun krævede, at selskabet skulle anerkende en mengrad på 10 procent, mens selskabet under sagens behandling ændrede sin vurdering til 5 procent. Klager havde afvist selskabets tilbud om at forelægge sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til en vejledende udtalelse om mengraden. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hændelsen medførte et varigt mén på mere end 5 procent, og gav derfor selskabet ret. Nævnet lagde afgørende vægt på, at de lægelige oplysninger viste, at klager havde haft skuldersmerter i omkring 30 år før hændelsen, hvilket gjorde det svært at fastslå, hvor stor en del af de nuværende gener der skyldtes faldet. Sagen illustrerer, at det er forsikringstageren, der har bevisbyrden for omfanget af en skade, og at forudbestående lidelser kan gøre det vanskeligt at få tilkendt en høj mengrad, selv når der er sket en konkret hændelse. Sagen viser også, at det kan være en god idé at acceptere en uvildig vurdering, når der er tvivl om mengraden, da det kan styrke ens sag frem for udelukkende at fastholde egen vurdering uden yderligere dokumentation.