Ejerskifteforsikring afviste dækning af fugtskader i ydermure
- Selskab
- Dansk Boligforsikring
- Lovhenvisninger
- bekendtgørelse nr. 13 af 12. januar 2012 bilag 1 punkt 5
- Stikord
- tilstandsrapport · forsikringstid · tabsbegrænsningspligt · ydermure · fugt
Hvad sagen handlede om
Sagen drejede sig om, hvorvidt en ejerskifteforsikring skulle dække skader på et hus' ydermure, som klager mente var i væsentligt dårligere stand end angivet i tilstandsrapporten. Forsikringen blev tegnet før købsaftalen var endeligt indgået, og skaden blev opdaget af en byggesagkyndig, inden købsaftalen blev endelig. Selskabet afviste dækning, fordi klager allerede havde kendskab til forholdet, før den endelige aftale blev underskrevet, og derfor kunne have valgt at træde tilbage fra handlen uden omkostninger. Klager havde forsøgt at få et afslag i prisen hos sælger på grund af det opdagede forhold, men sælger afviste dette. Ankenævnet fandt, at klager havde forsøgt at opnå kompensation hos sælger forud for den endelige aftale, men at man ikke kunne acceptere, at en køber med kendskab til skaden bevidst vælger at gennemføre handlen og derefter overføre tabet til forsikringsselskabet. Nævnet fandt derfor, at det var i strid med den almindelige tabsbegrænsningspligt at lade selskabet bære udgiften. Sagen viser, at købere bør være opmærksomme på, at kendskab til skader inden en handels endelige indgåelse kan begrænse en ejerskifteforsikrings dækning, selv hvis forsikringen formelt trådte i kraft tidligere.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over selskabets afslag på at dække forhold ved ydermurenes fuger og mursten. Klager underskrev købsaftalen på den forsikrede ejendom - der er fra 1929 - den 10/5 2022 med rådgiverforbehold. Forsikringen blev tegnet den 17/5 2022, og en byggesagkyndig gennemgik ejendommen den 18/5 2022. Købsaftalen blev endeligt indgået den 20/5 2022, og klagerne overtog ejendommen den 1/8 2022. Klager anmeldte den 2/11 2022, at husets ydermure fremstod i væsentligt dårligere stand, end anført i tilstandsrapporten, og at skaden blev opdaget den 18/5 2022. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdet var anmærket i tilstandsrapporten, og at klager havde kendskab til forholdet forud for den endelige køb af ejendommen. Klager anførte, at forsikringen var gældende fra tegningstidspunktet den 17/5 2022, hvilket selskabet havde bekræftet. Forholdet var ifølge klager dækningsberettigende, idet skaden blev konstateret efter den 17/5 2022, og idet skaden - hvis ubehandlet - ville medføre et betydeligt økonomisk og/eller værdi- og funktionsmæssigt tab. Klager anførte, at forholdet desuden var klart forkert beskrevet i tilstandsrapporten. Selskabet anførte, at købsaftalen først blev endeligt indgået den 20/5 2022, og at klager derfor frem til den 20/5 2022 kunne have valgt ikke at købe ejendommen, uden at dette ville have medført omkostninger. Klager valgte dog alligevel at købe ejendommen velvidende, at der forventeligt skulle afholdes udgifter til vedligeholdelse/renovering af ejendommens ydermure. Selskabet anførte, at det var i strid med klagers tabsbegrænsningspligt at acceptere en for høj handelspris med den hensigt efterfølgende at rette kravet mod selskabet. Nævnet bemærkede, at parterne var enige om, at forsikringen trådte i kraft med virkning fra tegningstidspunktet den 17/5 2022, og at forsikringsaftalen også blev indgået, inden at købsaftalen blev endelig den 20/5 2022. Klager havde oplyst, at de i forbindelse med handlen havde forsøgt at få et nedslag i prisen tilsvarende de estimerede omkostninger til udbedring af forholdet, hvilket sælger dog ikke accepterede. Nævnet fandt derfor, at det kunne lægges til grund, at klager forgæves havde forsøgt at opnå kompensation for skadeudgiften hos sælger, inden købsaftalen blev endelig. Nævnet fandt, at afgrænsningen af dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer bilag 1, punkt 5 til bekendtgørelse nr. 13 af 12. januar 2012 ikke - i strid med den almindelige obligationsretlige pligt til tabsbegræsning - kunne føre til, at en forsikringstager med positivt kendskab til de påberåbte skader, inden købsaftalen var endelig, bevidst kunne vælge af acceptere et tab på vegne af ejerskifteforsikringsselskabet. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
TILSTANDSRAPPORT, EJERSKIFTEFORSIKRING, K-BETEGNELSE, FORSIKRINGSTIDEN, TABSBEGRÆNSNINGSPLIGT
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvornår forældes mit krav på ejerskifteforsikringen, og hvor hurtigt skal jeg anmelde skaden?
- Dækker ejerskifteforsikringen ulovlige elinstallationer i huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen skader på kloakken i og uden for huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen vand og fugt i kælderen?
- Dækker ejerskifteforsikringen sætningsskader og revner i huset?
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af råd i terrassens bærende trækonstruktion
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 1945 med en senere tilbygning opdagede råd i en bærende trækonstruktion under en hævet …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om omfang af dækning for fuger skadet af murbier
Klager havde overtaget en ejendom fra 1969 med en ejerskifteforsikring og anmeldte senere skader på fuger i murværket forårsaget af murbier.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om erstatning for tagrevner og fugt i anneks
Sagen handlede om en ejendom fra 1900 med en senere tilbygning, hvor klager havde anmeldt både revner i taget på hovedhuset og opfugtning af en væg i et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om årsag til gentagen vandgennemtrængning fra badeværelse
Sagen omhandlede en ejerskifteforsikring på en ejendom fra 1974, hvor klager efter overtagelsen oplevede gentagne tilfælde af vandgennemtrængning fra et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af fugtskader og skimmelsvamp ud over anerkendt undertag
Sagen drejede sig om en ejendom opført i 1914, hvor der i 2024 blev konstateret fugtskader ved facaderne samt skimmelsvamp i et skab mod en ydervæg.