Afslag på dødsfaldssum og mengodtgørelse efter fald og benamputation

Sagen handlede om en ulykkesforsikring, hvor forsikringstageren faldt på et glat køkkengulv og fik et åbent benbrud. Efter operationen fik han vævsdød i benet, som senere blev amputeret, og han døde kort efter af respirationsstop. De efterladte krævede dødsfaldssum og mengodtgørelse fra selskabet, som afviste udbetaling. Ankenævnet gav selskabet medhold i begge dele. For dødsfaldsdækningen lagde nævnet vægt på, at dødsattesten angav respirationsstop som naturlig dødsårsag, og at forsikringstageren allerede havde diabetes, nedsat nyrefunktion og kredsløbsproblemer. Der var derfor ikke tilstrækkelig bevis for, at ulykken var årsag til dødsfaldet. For mengodtgørelsen lagde nævnet vægt på, at vævsdøden i foden skyldtes den eksisterende helbredstilstand, og at forsikringsbetingelserne udtrykkeligt undtog forværring af følger, der skyldes en tilstedeværende sygdom. Nævnet fandt heller ikke, at et åbent benbrud i sig selv medførte varigt mén på mindst fem procent. Sagen viser, at det ved ulykkesforsikring er afgørende at kunne bevise en klar årsagssammenhæng mellem selve ulykken og de efterfølgende skader eller dødsfald. Hvis der er forudbestående sygdomme, som kan have bidraget til forløbet, kan det blive vanskeligt at få dækning, selv hvis en ulykke var udløsende faktor.