Uenighed om mengrad efter cykelstyrt og hjernerystelse

Sagen handlede om en mand, der styrtede på cykel og blev påført skader, blandt andet en fraktur på hånden og en flænge i øret. Han krævede erstatning for varigt men på 13 procent på grund af senfølger efter hjernerystelse, men selskabet fastsatte mengraden til 5 procent og afviste at anerkende følger efter hjernerystelse. Selskabet mente, der manglede lægelig dokumentation for, at klager havde symptomer straks efter ulykken, hvilket normalt er en forudsætning for at anerkende en sammenhæng mellem ulykken og senere hovedpine. Klager forklarede, at han var stærkt smertedækket i ugerne efter ulykken, og at han havde en høj smertetærskel, hvilket kunne forklare, at generne først blev journalført senere. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring var kommet til samme resultat, nemlig 5 procent i men, og at der ikke var tidsnære lægelige oplysninger, der dokumenterede strakssymptomer på hovedgenerne. Sagen viser, hvor afgørende det er, at gener bliver journalført tæt på skadetidspunktet, hvis man senere vil kunne bevise en sammenhæng med en ulykke. Uden tidsnær dokumentation kan det være meget svært at få medhold, selv hvis man som klager oplever, at generne faktisk stammer fra ulykken.