Uenighed om mengrad og fradrag efter meniskskade i knæ

En klager fik en meniskskade i knæet under sport og fik af selskabet fastsat et varigt men på 5 procent, men selskabet foretog et fradrag på en tredjedel på grund af forudbestående gener, hvilket førte til, at der ikke blev udbetalt godtgørelse. Klager mente, at menet burde være mindst 10 procent og henviste til andre punkter i mentabellen end de, selskabet havde brugt. Nævnet fandt, at klager havde antageliggjort, at han kunne have et varigt men på 5 procent eller mere som følge af ulykken, og lagde blandt andet vægt på oplysninger fra en funktionsattest om smerter, nedsat bevægelighed og muskelsvind, som pegede på et højere niveau i mentabellen end det, selskabet havde anvendt. Nævnet bestemte derfor, at selskabet skulle indhente og betale for en vejledende udtalelse for at få klarlagt, hvor stor en del af gener der skyldtes ulykken, og fastsætte mengraden for den del. Sagen illustrerer, at når der er tvivl om, hvor stor en del af en skade der er forudbestående, kan nævnet kræve yderligere lægelig afklaring, før der kan ske et fradrag. Det viser også, at en klager kan få medhold i, at sagen skal genvurderes, selv hvis selskabets oprindelige mengradsfastsættelse ikke i sig selv ændres direkte af nævnet.