Stop af erhvervsevnetabsdækning trods hoftegener og deltidsarbejde

Sagen handlede om en klager, der havde fået midlertidig dækning for tab af erhvervsevne, men blev afvist fortsat dækning, da selskabet vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, at hendes hoftegener og et virksomhedspraktikforløb, hvor hun kun kunne arbejde 12 timer om ugen, viste det modsatte, og at nyere lægelige oplysninger bekræftede dette. Selskabet mente derimod, at hun kunne varetage et relevant erhverv på mindst halv tid, hvis der blev taget behørigt hensyn til hendes skånebehov. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, og lagde afgørende vægt på de lægelige bilag, som ikke beskrev gener uforenelige med halvtidsarbejde under hensyntagen til skånebehov. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er kunden, der har bevisbyrden for, at erhvervsevnen er nedsat i tilstrækkelig grad, og at denne bevisførelse i høj grad bygger på lægelige oplysninger, der konkret beskriver, hvilke funktioner man kan og ikke kan udføre. Det er ikke nok at pege på faktisk nedsat arbejdstid i en praktik, hvis de lægelige oplysninger ikke understøtter, at et halvtidsarbejde med skånehensyn ikke kunne lade sig gøre.