Dækning af bristning ved fødsel med sugekop under ulykkesforsikring

Sagen handlede om en kvinde, der under en fødsel fik en alvorlig bristning af endetarmens lukkemuskel, da barnet blev forløst med en sugekop (cup). Selskabet anerkendte, at bristningen var opstået ved et ulykkestilfælde, men afviste at yde dækning under henvisning til en undtagelse i forsikringen for følger af lægelig behandling. Spørgsmålet for ankenævnet var, om selv om forløsningen med sugekop var en lægelig behandling, denne behandling kunne siges at være hovedårsagen til skaden. Nævnet fastslog, at det var selskabet, der havde bevisbyrden for, at den lægelige behandling var hovedårsag til skaden. Efter en gennemgang af de lægelige vurderinger i sagen fandt nævnet, at selskabet ikke med tilstrækkelig sikkerhed havde bevist dette. Selskabet kunne derfor ikke afvise kravet med henvisning til undtagelsen for lægelig behandling, og klager fik medhold. Sagen viser, at når et selskab vil afvise et krav under henvisning til en undtagelse i forsikringsbetingelserne, som fritagelse for følger af lægelig behandling, er det selskabet, der skal bevise, at undtagelsen finder anvendelse. Tvivl om årsagssammenhængen kommer den forsikrede til gode.