Afvist dækning af discusprolaps opstået ved løft i haven
- Selskab
- Alka Forsikring
- Stikord
- ulykkestilfælde · forudbestående lidelse · discusprolaps · løfteskade
Hvad sagen handlede om
Klager anmeldte en discusprolaps, som han mente var opstået, da han i forbindelse med havearbejde løftede en pose med jord eller mørtel vejende omkring 10 kilo. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke forelå en tilstrækkelig voldsom hændelse til at udløse en discusprolaps i en rask ryg, og at klagers ryggener i stedet skyldtes almindelig slitage og aldersforandringer. Nævnet lagde efter en gennemgang af klagers forklaring og de tidsnære lægelige oplysninger til grund, at klager rent faktisk oplevede et smæld i ryggen under løftet, og at hændelsen derfor kunne betegnes som en ulykke i forsikringsbetingelsernes forstand. Alligevel fik selskabet medhold, fordi nævnet fandt det godtgjort, at den afgørende årsag til forværringen var en forudbestående svaghed i ryggen, og ikke selve løftet, som ikke i sig selv var egnet til at fremkalde en discusprolaps hos en person med en rask ryg. Forsikringsbetingelserne undtog udtrykkeligt dækning for udløsning af latente sygdomsanlæg, selv når disse ikke tidligere havde givet symptomer. Sagen viser, at selv om en hændelse kan anerkendes som en ulykke, kan dækning alligevel afvises, hvis den bagvedliggende og afgørende årsag til skaden er en forudbestående svaghed, som er undtaget i betingelserne.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afvisning af dækning af et anmeldt ulykkestilfælde. Klager anmeldte den 21/1 2022 til selskabet, at han den 14/6 2019 havde fået en discusprolaps i forbindelse med, at han havde klippet hæk og ryddet op omkring huset og løftede en pose jord på 7-8 kilo. Selskabet bad klager besvare uddybende oplysninger om hændelsen, som klager besvarende den 7/6 2022. Klager anførte, bl.a., "Gammel mørtel som på en palle, hvor den stod i carporten i et år som var ubrugelig, hvor jeg sammen med min søn ville smide i sorte affaldsposer i små mængder som gjorde at posen ikke gik i stykker og den vejede max 10 kilo eller ville poser gå i stykker og få smidt de på miljøcentret. Skaden har intet med forkert løft, for meget løft at gøre. Dette har lægen selv forklaret". På selskabets spørgsmål om, hvad der efter klagers mening var årsag til, at skaden skete, svarede klager: ”Det er helt normalt at en ryg kan komme til skade ved almindelig slidtage. Jeg tror jeg har været aktiv fodboldspiller ifølge en anden læge hvor ofte ryg belastes ved hovedstød osv.” Klager anførte, at han havde alvorlige ryggener, og at skaden skete pludseligt. Selskabet anførte, at der ikke var oplysninger om en konkret pludselig hændelse, der førte til klagers ryggener. Hvad angik de løft af jord eller mørtel, som klager foretog sig i tiden omkring smerteudbruddet, var der tale om mindre løft, der ikke kunne forårsage en discusprolaps i en rask ryg. Selskabet henviste til, at der ifølge selskabets lægekonsulent skal en forholdsvis voldsom hændelse til at udløse en traumatisk discusprolaps, og at de fleste tilfælde af rygsmerter og discusprolapser netop opstod som følge af almindelige aldersforandringer i rygsøjlen og slitage eller forkert eller for megen belastning af en svag ryg. Nævnet fandt på baggrund af klagers forklaring og de tidsnære lægelige oplysninger om hændelsesforløbet, at måtte lægges til grund, at klager belastede og oplevede et smæld i sin ryg, da han i forbindelse med havearbejde flyttede og løftede en pose med en vægt på ca 10 kg. Nævnet fandt, at hændelsen måtte anses som en ulykke forsikringsbetingelsernes forstand. Nævnet fandt imidlertid, at selskabet havde godtgjort, at hovedårsagen til den forværring af klagers ryggener, der indtraf ved ulykkestilfældet, ikke var selve hændelsen, der var uegnet til at fremkalde en discusprolaps i en rask ryg, men forudbestående svaghed eller lidelse i ryggen. Nævnet bemærkede herved, at det fastslås i forsikringsbetingelsernes pkt. 6.1.3, at forsikringen ikke dækkede "Enhver udløsning af latente sygdomsanlæg, selvom udløsningen skyldes et ulykkestilfælde. Dette gælder også, selvom det latente sygdomsanlæg ikke har været symptomgivende før ulykkestilfældet." Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ULYKKESFORSIKRING, ULYKKESTILFÆLDE, FORUDBESTÅENDE LIDELSE, LØFTESKADE
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dødsfaldserstatning efter fald med brækkede ribben
Sagen handlede om, hvorvidt en forsikringstagers død kunne anses for en følge af et ulykkestilfælde, der havde medført tre brækkede ribben.
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning efter pludselig opbremsning i køretøj
Klager havde anmeldt et ulykkestilfælde, hvor han som følge af en pludselig opbremsning i et køretøj blev skubbet kraftigt fremad.
- UlykkesforsikringMedhold til klager
Dækning af indre blødning og venebristning under fødsel
Sagen drejede sig om, hvorvidt en indre blødning opstået i forbindelse med en fødsel kunne anerkendes som et ulykkestilfælde efter en ulykkesforsikring.
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om mengrad efter rygskade pådraget på arbejdet
Sagen handlede om en mand, der pådrog sig en rygskade på sit arbejde og efterfølgende søgte om erstatning fra sin private ulykkesforsikring.
Vestjylland
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ulykkesdækning for skulderskade ved nedtagning af stige
En mand fik afslag på dækning for en skulderskade, han pådrog sig, da han skulle tage en stige ned.
hf-forsikring