Uenighed om méngrad efter to faldulykker med rygbrud

Klager havde været involveret i to faldulykker med et års mellemrum, hvor han fik brud i ryggen begge gange. I forbindelse med undersøgelser efter den første ulykke blev der desuden fundet en kræftsvulst i korsbenet. Selskabet udbetalte erstatning for et mén på 15 procent efter den første ulykke, men afviste yderligere erstatning, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede méngraden til under 5 procent på grund af tvivl om årsagssammenhæng og forudbestående sygdom. For den anden ulykke afviste selskabet, at der var tale om et selvstændigt mén. Der var betydelig uenighed mellem de forskellige instanser om, hvor stor en del af klagers gener der skyldtes ulykkerne, og hvor meget der skyldtes den forudbestående kræftsygdom. Da vurderingerne af mengraden varierede så meget mellem selskabets egen konsulent, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og et andet forsikringsselskab, fandt Ankenævnet, at sagen krævede en mere grundig medicinsk afklaring, som kun domstolene kunne foretage, blandt andet ved hjælp af Retslægerådet. Nævnet afviste derfor at behandle sagen. Sagen illustrerer, at komplekse spørgsmål om årsagssammenhæng ved forudbestående sygdom kan gøre en sag for kompliceret for nævnet, og at sådanne tvister i stedet må afgøres ved domstolene.