Strid om renter ved forsinket udbetaling efter varigt mén

Sagen handlede om en klager, der efter en trafikulykke i februar 2020 fik konstateret et varigt mén på 17,5 procent. Selskabet ønskede, at klager underskrev en forligstekst som betingelse for at udbetale erstatningen, men klager afviste dette i første omgang. Efter flere måneders forhandling og en tilføjelse om, at sagen kunne genoptages ved forværring, underskrev klager til sidst forligsteksten, og selskabet udbetalte erstatningen. Tvisten for nævnet handlede om, hvorvidt klager havde ret til renter for den periode, hvor udbetalingen blev forsinket på grund af diskussionen om forligsteksten. Nævnet fandt, at klager havde ret til renter fra 14 dage efter, at selskabet havde modtaget de nødvendige lægelige oplysninger til at fastsætte mengraden. Afgørende var, at selskabet ikke kunne betinge udbetalingen af, at klager underskrev en bestemt forligstekst, uden at det fik konsekvenser for selskabets renteforpligtelse. Nævnet lagde til grund, at forsinkelsen i det væsentlige skyldtes selskabets forhold. Sagen viser, at forsikringsselskaber ikke kan bruge krav om underskrift på forligsdokumenter til at udskyde deres pligt til at betale renter, når de lægelige oplysninger til fastsættelse af mengraden allerede foreligger. For forbrugere er læren, at man ikke behøver at acceptere alle betingelser i et forligsdokument for at bevare sin ret til renter af den forsinkede udbetaling.