Afslag på ulykkesforsikring efter rygbrud i rutsjebane i forlystelsespark

Klager pådrog sig en fraktur i lændehvirvlen under en tur i en rutsjebane i en forlystelsespark og søgte erstatning fra sin ulykkesforsikring. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at der ikke var tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem selve hændelsen og bruddet, da hændelsen ikke blev vurderet egnet til at forårsage brud i en rask ryg. Undersøgelser viste, at klager havde degenerative forandringer i ryggen samt knogleskørhed, som ikke var kendt før ulykken. Nævnet gav selskabet medhold. Der blev lagt vægt på, at en skadestueepikrise beskrev hændelsen som et meget minimalt traume, og at klager var den eneste af turens deltagere, der kom til skade. Desuden viste billeddiagnostik degenerative forandringer og forkalkninger i ryggen samt påvist knogleskørhed ved en Dexa-skanning. Disse fund understøttede selskabets vurdering af, at bruddet snarere skyldtes forudbestående skrøbelighed end selve hændelsen. Sagen viser, at selv en dokumenteret hændelse ikke automatisk udløser erstatning, hvis der er tegn på, at en forudbestående sygdom eller svaghed har haft afgørende betydning for skadens omfang. Lægelige vurderinger af hændelsens styrke sammenholdt med kroppens tilstand spiller en central rolle i denne type sager.