Erhvervsevnetab og fleksjobindtægt efter tidligere selvstændig virksomhed

Sagen handlede om, hvorvidt klageren havde ret til fuld erhvervsevnetabsdækning efter en ulykke. Klageren var uddannet maskinmester, men blev senere selvstændig med en takeaway-virksomhed, inden han i 2019 blev sygemeldt. Fra 2021 blev han ansat i et fleksjob på 2 timer om ugen. Selskabet afviste fuld dækning, fordi klagerens indtjening i fleksjobbet, inklusive flekstilskud, var højere end halvdelen af hans gennemsnitlige indtægt i årene 2015-2018, hvor han drev sin egen virksomhed. Nævnet fandt derimod, at man skulle sammenligne klagerens aktuelle indtjening med, hvad der var sædvanligt for personer med samme uddannelse og alder i samme område, altså løn for maskinmestre generelt, og ikke kun med hans tidligere indtægt som selvstændig. Ud fra lønstatistikker for maskinmestre fandt nævnet, at klagerens indtjening var nedsat med mindst halvdelen, og at han derfor havde ret til dækning. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab ikke nødvendigvis bygger på den faktiske tidligere indtægt, men på et bredere sammenligningsgrundlag baseret på uddannelse og branche.