Standsede uføreydelser trods fleksjob og delvis raskmelding

Klager blev sygemeldt med stress i 2017 og senere diagnosticeret med ADHD. Han startede en webshop med sin ægtefælle og blev delvist raskmeldt, mens han samtidig gennemgik flere jobafklaringsforløb og virksomhedspraktikker med en arbejdstid på omkring 12 til 14 timer om ugen. Han blev senere tilkendt fleksjob og ansat som salgskonsulent. Selskabet havde udbetalt midlertidige ydelser i flere år, men stoppede dem, da man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, hvilket er en forudsætning for fortsat udbetaling ved overgang til en vurdering af generel erhvervsevne. Klager mente, at hans faktiske arbejdstid gennem hele forløbet, kombineret med lægelige udtalelser og kommunens bevilling af fleksjob, dokumenterede en varig nedsættelse på mindst halvdelen. Ankenævnet var ikke uenig i, at selskabet kunne overgå til en vurdering af generel erhvervsevne, men fandt, at klager ikke havde bevist en nedsættelse på mindst halvdelen, blandt andet fordi hans diagnoser og skånehensyn ikke i sig selv udelukkede en øget arbejdstid på det brede arbejdsmarked. Sagen viser, at en kommunal fleksjobbevilling ikke automatisk er bevis for en tilsvarende nedsættelse af erhvervsevnen efter en forsikringsaftale, og at bevisbyrden for varig og betydelig nedsættelse ligger hos den forsikrede.