Uenighed om varigt men efter knæskade under løbetur

Klager havde anmeldt en skade, hvor han fik et smæld i venstre knæ under løb. En MR-scanning viste degenerative forandringer i menisken og brusken, og klager havde tidligere været opereret to gange i samme knæ. Selskabet afviste at yde dækning for varigt men, fordi man ikke fandt tilstrækkelig dokumentation for årsagssammenhæng mellem den anmeldte hændelse og klagers aktuelle gener, og vurderede mengraden til under 5 procent. Klager anførte, at han ikke havde gener forud for hændelsen, at en speciallægeerklæring bekræftede overensstemmelse mellem hans gener og det anmeldte ulykkestilfælde, og at et andet forsikringsselskab havde fastsat mengraden til 5 procent. Nævnet fandt det antageliggjort, at klager som følge af hændelsen kunne have fået et varigt men på mindst 5 procent, og lagde afgørende vægt på speciallægeerklæringens konklusion om overensstemmelse mellem klagers oplysninger og de objektive fund. Klager fik dermed medhold. Sagen viser, at selv ved forudbestående degenerative forandringer kan en efterfølgende ulykke udløse dækning for varigt men, hvis der kan påvises en tilstrækkelig sammenhæng mellem hændelsen og de aktuelle gener, og at speciallægeerklæringer kan spille en central rolle i bevisvurderingen.