Afvisning af ulykkesforsikring efter hundebid ved politianholdelse

Sagen handlede om en ung mand, der blev bidt af en politihund under en tilbageholdelse, og som efterfølgende søgte erstatning gennem sin ulykkesforsikring. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at skaden var fremkaldt ved grov uagtsomhed, da klager efter selskabets opfattelse havde deltaget i et slagsmål, løb fra politiet og ikke stoppede trods advarsler om, at hunden ville blive sluppet løs. Klager bestred dette og mente, at han stod stille, da han blev bidt, og at politirapporten ikke kunne lægges til grund, fordi han ikke havde godkendt dens indhold. Nævnet fandt, at sagen indeholdt så modstridende oplysninger om hændelsesforløbet, at det ikke var muligt at afgøre skriftligt, hvem der havde ret. En afgørelse ville kræve mundtlig bevisførelse, herunder afhøring af vidner, hvilket ikke kan ske for nævnet. Sagen blev derfor afvist i henhold til nævnets vedtægter, og parterne blev henvist til domstolene, hvis de ønskede sagen afgjort. Lærdommen for forbrugere er, at ankenævnet ikke kan tage stilling til sager, hvor der er væsentlig uenighed om de faktiske omstændigheder, og hvor en afgørelse kræver egentlig bevisførelse med vidner. I sådanne tilfælde må sagen i stedet føres ved domstolene, hvis parterne ikke kan blive enige.