Uenighed om starttidspunkt for erhvervsevnetab efter motorcykeluheld

Klager var blevet sygemeldt efter et motorcykeluheld med rygbrud og kraftig hjernerystelse og var senere blevet tilkendt førtidspension. Tvisten handlede om, fra hvilket tidspunkt hans erhvervsevne skulle anses for varigt nedsat i dækningsberettigende grad, og om selskabet derfor skulle dække hans advokatomkostninger fra et tidligere tidspunkt end det, selskabet havde lagt til grund. Nævnet vurderede, at erhvervsevnen havde været nedsat i tilstrækkelig grad fra et tidligere tidspunkt end selskabet mente, blandt andet fordi klager fortsat var i behandling frem til maj 2021, hvor de behandlingsmæssige muligheder først var udtømt, og fordi en efterfølgende arbejdsprøvning viste en helt ubetydelig erhvervsevne. En speciallægeerklæring bekræftede desuden, at tilstanden havde været stationær og uændret i halvandet år. På den baggrund fik klager delvist medhold, og selskabet skulle betale 25.000 kroner inklusive moms i advokatomkostninger, der var afholdt forud for sagens indbringelse for nævnet. Sagen viser, at tidspunktet for, hvornår en helbredstilstand anses for stationær, kan have stor betydning for, fra hvornår der kan kræves dækning, og at lægelige oplysninger om behandlingsforløb og arbejdsprøvning spiller en central rolle i denne vurdering.