Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne på grund af knæsmerter

Klageren fik afslag på fortsat udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne efter en periode med midlertidig dækning på grund af knæsmerter. Selskabet vurderede efter overgangen til generel erhvervsevnevurdering, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, og stoppede derfor udbetalingerne. Klageren mente, at han fortsat var berettiget til løbende dækning på grund af vedvarende og forværrede gener. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at skifte til en vurdering af den generelle erhvervsevne, men vurderede efter en samlet gennemgang af sagen, at klageren havde bevist, at hans erhvervsevne var nedsat med mellem halvdelen og to tredjedele. Nævnet lagde vægt på flere knæoperationer, vedvarende smerter, nedsat bevægelighed og styrke, kognitive gener, brug af krykker og kørestol samt resultaterne af to arbejdsprøvningsforløb, hvor klageren maksimalt kunne arbejde otte timer om ugen. Der var desuden sket en yderligere helbredsmæssig forværring, og klageren havde efterfølgende fået tilkendt førtidspension. Sagen viser, at dokumentation fra arbejdsprøvning og en samlet vurdering af helbred og funktionsevne kan være afgørende beviselementer i sager om erhvervsevnetab, og at senere tilkendelse af førtidspension kan understøtte en klagers sag.