Afslag på tandskade efter tygning uden bevis for fremmed genstand

Sagen drejede sig om en klager, der anmeldte en tandskade, som angiveligt var sket, da han spiste et wienerbrød og tyggede på noget hårdt. Klager oplyste, at han havde slugt både den hårde genstand og det afknækkede tandstykke, hvilket betød, at der ikke fandtes noget fysisk bevis for hændelsen. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klager ikke havde bevist, at skaden var forårsaget af en fremmed genstand i maden, hvilket er en forudsætning for dækning under forsikringsbetingelserne. Ankenævnet lagde vægt på oplysningerne i skadeanmeldelsen og fandt, at klager, ved ikke at kunne fremvise den hårde genstand, havde bragt sig selv i en bevismæssigt vanskelig position. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afslag. Sagen illustrerer, at det som udgangspunkt er den forsikrede, der bærer bevisbyrden for, at en skade er dækningsberettiget, og at det kan være afgørende for udfaldet af en sag, om man kan dokumentere årsagen til en skade med fysiske beviser. Hvis en genstand, der har forårsaget en skade, fjernes eller går tabt, kan det blive vanskeligt at få dækning, selv hvis forklaringen i øvrigt lyder plausibel.