Strid om mengrad efter nyt vrid i tidligere skadet knæ

Sagen handlede om en klager, der i 2018 fik en knæskade, som selskabet vurderede til 5 procent varigt men, hvilket var under forsikringens grænse på 8 procent for udbetaling. I 2020 fik klager et nyt vrid i samme knæ, og selskabet vurderede da det samlede men til 10 procent, men trak den tidligere skade fra og afviste igen dækning, fordi restmengraden lå under 8 procent. Ankenævnet fandt det sandsynligt, at der var en sammenhæng mellem de to ulykker, så følgerne af skaden i 2020 i det væsentlige kunne tilskrives skaden fra 2018. Nævnet lagde vægt på, at den første skade havde svækket knæet, samt det korte tidsforløb mellem hændelserne og klagers unge alder. Selskabet skulle derfor genoptage sagen og indhente en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for at afklare, om skaden i 2020 var en følgeskade eller en selvstændig skade. Hvis der var tale om en følgeskade, og mengraden samlet nåede 8 procent, kunne selskabet ikke afvise dækning med henvisning til forældelse for den del, der stammede fra 2018-ulykken. Sagen illustrerer, at forsikringsselskaber skal vurdere sammenhængen mellem successive skader grundigt, før dækning afvises alene på baggrund af isolerede mengrader.