Uenighed om mengrad efter senebeskadigelse og karpaltunnelsyndrom

Sagen handlede om uenighed om fastsættelsen af varigt men efter en arbejdsulykke, hvor klager havde overskåret en sene i en finger og efterfølgende udviklede karpaltunnelsyndrom. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede menet til 8 procent, mens selskabet fastsatte det til 5 procent. Selskabet mente, at myndighedens vurdering ikke tog tilstrækkeligt hensyn til den forbedring, som en operation for karpaltunnelsyndrom havde medført. Ankenævnet lagde vægt på de konkrete lægelige funktionsattester, som viste forbedret bevægelighed og færre gener end tidligere målt, og fandt derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets lavere vurdering af mengraden. Sagen viser, at forsikringsselskaber ikke nødvendigvis er bundet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af mengrad, hvis der foreligger senere lægelig dokumentation for en ændret helbredstilstand. For forsikringstagere er det vigtigt at være opmærksom på, at mengraden kan blive revurderet løbende, og at tidspunktet for lægeundersøgelsen har betydning for resultatet. Sagen illustrerer også, at nævnet lægger stor vægt på konkrete objektive lægelige målinger frem for tidligere afgørelser fra andre myndigheder, når der er dokumenteret en udvikling i tilstanden efter behandling.