Stop af erhvervsevneerstatning ved rygsmerter med udstråling til ben

Sagen handlede om en kvinde, der havde fået udbetalt midlertidige erstatninger for tab af erhvervsevne på grund af rygsmerter med udstråling til benet. Selskabet stoppede udbetalingerne, da tilstanden blev vurderet stationær, og fandt at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente hun fortsat havde ret til erstatning, da hun ikke kunne arbejde som før. Nævnet lagde afgørende vægt på de lægelige og kommunale oplysninger, som viste begrænsede objektive fund, og hvor vurderingen af arbejdsevnen i høj grad byggede på klagers egne oplysninger frem for objektive undersøgelser. Nævnet fandt derfor ikke bevist, at hun ikke kunne arbejde mindst halv tid i et relevant erhverv, hvis der blev taget hensyn til hendes skånebehov. Selskabet fik derfor medhold i at stoppe udbetalingerne. Sagen viser, at det ved vurdering af erhvervsevnetab er afgørende, at der foreligger objektive lægelige fund, der understøtter en nedsat arbejdsevne, og at rent subjektive symptomangivelser ikke i sig selv er tilstrækkelige til at bevise et erstatningsberettiget tab. Det er klager, der har bevisbyrden for, at betingelserne for fortsat udbetaling er opfyldt, når selskabet vurderer, at tilstanden er stationær og stabil.