Stop af udbetaling til selvstændig med stress og depression

Klager, der havde arbejdet som selvstændig i mange år, blev sygemeldt efter en håndoperation og udviklede efterfølgende stress, depression og fik diagnosticeret ADHD. Selskabet dækkede i en periode tab af erhvervsevne, men vurderede senere, at klagers generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen, og stoppede derfor udbetalingerne. Klager havde fået kommunal støtte til sin virksomhed, hvilket ikke i sig selv var afgørende for nævnets vurdering. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen fra det tidspunkt, selskabet stoppede udbetalingen. Der blev lagt vægt på, at de lægelige oplysninger i sagen ikke understøttede, at klager var ude af stand til at tjene mere end halvdelen af en normal indtægt for personer med samme alder og uddannelse i samme del af landet. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Sagen viser, at det er klager, der har bevisbyrden for, at erhvervsevnen er nedsat i det omfang, forsikringsbetingelserne kræver, og at denne bevisbyrde skal understøttes af lægelige oplysninger. Kommunal støtte eller andre offentlige ydelser er ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for en forsikringsmæssig nedsættelse af erhvervsevnen.