Afslag på kronebehandling af tand efter ulykke grundet forudbestående skade

Sagen handlede om en kvinde, der efter en ulykke havde bidt kæben kraftigt sammen og skadet to tænder. Hun søgte dækning for behandling af begge tænder, herunder en kronebehandling af en af dem. Selskabet ville dække plastfyldning af begge tænder, men afviste at betale for kronebehandlingen, fordi tanden allerede før ulykken var svækket og havde behov for en krone. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde afgørende vægt på oplysninger fra klagers egen tandlæge, som viste, at tanden allerede i 2008 havde en fraktur og var blevet anbefalet en kronebehandling. Dette pegede på, at behovet for kronebehandling ikke skyldtes ulykken, men en forudbestående tilstand. Nævnet så også på karakteren og omfanget af hændelsen, som ikke i sig selv kunne forklare behovet for den mere omfattende behandling. Sagen illustrerer et generelt princip i ulykkesforsikring: forsikringen dækker skader, der er en direkte følge af ulykken, men ikke behandling af tilstande, der allerede var til stede eller under udvikling forinden. For forbrugere er lærdommen, at det er vigtigt at kunne dokumentere, at en skade eller et behandlingsbehov faktisk er en konsekvens af den konkrete ulykke, og at tidligere tandlægejournaler kan få stor betydning i den vurdering.